Det har længe været et kendt problem, at børn i folkeskolen ikke går i bad efter idræt. Løsningen kan måske findes gennem flere initiativer fra skolens side, såsom øget fokus på kroppen i undervisningen og samarbejde mellem forældre og skole.
Af Jakob Emil Kristensen, 30255@dmjx.dk, og Karoline Rosenkrantz Paasch, 30268@dmjx.dk
Klokken ringer. Idrætstimen er forbi. Eleverne løber ud i omklædningsrummene, så de kan skynde sig at komme til frikvarter. Cirka halvdelen af eleverne står og stirrer skræmt ned på deres idrætstaske. De er kommet til det øjeblik, som de har frygtet.
Nogle af de andre elever er allerede under bruseren, men det er jo dem, som ser perfekte ud. Idrætslæreren kommer ind og siger, at alle skal i bad. Eleverne råber, at de har glemt håndklæde, at de ikke har svedt, at deres forældre siger, de ikke behøver, eller at de alligevel skal til en fritidsaktivitet efter skole.
Nogle beslutter endda, at de vil pjække fra idræt for at undgå at skulle i bad og vise deres uperfekte krop frem.
En gammel “elevrådsklassiker”
Badet efter idræt i folkeskolen er et udbredt problem, specielt i udskolingen. Her udvikler kroppene sig i forskelligt tempo, samtidig med at eleverne i alderen her er meget selvbevidste og konstant sammenligner sig med andre.
Tal fra Dansk Skoleidræt viser, at 36 procent af eleverne i udskolingen sjældent eller aldrig går i bad efter idræt. Reelt set kan det være over halvdelen af eleverne, da der er besvaret “ved ikke” ved 20 procent. Til trods for at tallene er fra 2019, er de stadig relevante, mener Anebine Danielsen, der er projektleder hos Dansk Skoleidræt.
“Vi har ikke lavet undersøgelser med nye tal, og det er der, så vidt jeg ved, heller ikke andre der har. Min umiddelbare vurdering er, at de ikke er blevet bedre,“ fortæller hun.
Hos foreningen, Danske Skoleelever, er der da også en erkendelse af, at problemet er udbredt, og har været det længe. Formand Marie Holt Hermansen kalder badet efter idræt en ”elevrådsklassiker” på samme måde som gamle toiletter er det.
”Det er noget af det, der betyder noget i vores verden,” siger hun.
Årsagerne stammer fra 70’erne
Ifølge Verner Møller, som forsker i kropsopfattelser på Aarhus Universitet, kan elevernes manglende bad opsummeres med et enkelt ord, nemlig blufærdighed.
I 1970’erne herskede der en stor skamløshed i befolkningen. Alle var frie og viste sig nøgne. Dengang opstod der en modbevægelse med fokus på blufærdigheden. Modbevægelsen har vokset sig større og større og i dag 50 år senere, er der mere fokus på blufærdigheden og den perfekte krop, end der nogensinde har været før, fortæller Jeppe Hald, der er antropolog og projektleder hos Sex & Samfund.
“Det er blevet sværere at finde en pytknap. Vi har ramt et helt nyt niveau af blufærdighed nu i forhold til tidligere,” siger Jeppe Hald.
Den teknologiske udvikling spiller også en rolle. På grund af global digitalisering, photoshop, filtre og stigningen af sociale medier, er der i dag en langt større bevidsthed og usikkerhed på ens udseende. Det gælder også de unge mennesker eller store børn, som nu i langt højere grad end før sammenligner sig selv med uopnåelige kropsidealer.
Verner Møller, kalder det en æstetisering af kroppen.
“Tidligere var kroppen primært et funktionelt arbejdsredskab, som skulle grave, vaske tøj, føde børn og så videre. Nu er kroppens kvalitet ikke, hvad den kan, men hvordan den repræsenterer sig,” siger han
Det manglende bad har konsekvenser
Det paradoksale er, at fællesbadet kan være med til at afhjælpe blufærdigheden.
Ifølge Jeppe Hald er badet det eneste sted, udskolingseleverne kan se nøgne pubertetskroppe, da det på internettet ville være børneporno. Badet er derfor det eneste sted, de kan få et billede af, hvordan den normale pubertetskrop, ser ud.
Manglen på fællesbadet kan have store konsekvenser, fortæller psykolog Margrethe Brun Hansen. Hun siger, at det kan medføre, at eleverne føler sig usikre og forkerte, hvilket ikke stopper, bare fordi de går ud af omklædningsrummet. Det påvirker deres selvbillede og deres selvtillid helt generelt.
“Der, hvor jeg som psykolog virkelig bliver bekymret, er, når de begynder at isolere sig, når de ikke føler, de har noget tøj at tage på, pjækker fra idræt eller ikke vil med på lejrskole. Det er det, man kalder for social angst,” siger Margrethe Brun Hansen.
Konsekvenserne kan ifølge Jeppe Hald opleves direkte hos Sex & Samfunds rådgivning, hvor de modtager mange opkald fra unge, der er usikre på deres krop.
Mulige løsninger med skolen som udgangspunkt
Til trods for at problemet har været der i mange år, er der endnu ikke fundet en løsning. Det skyldes formentlig, at der er tale om et, ”samfundsproblem,” som Margrethe Brun Hansen formulerer det.
Herunder følger en række løsningsforslag, som eksperter mener, at skolerne kan arbejde på i samarbejde med lærere, elever og forældre.
Én mulig måde at løse problemet på kan være at forstå, at kroppen er meget mere end bare dens udseende. Det kan blandt andet gøres gennem undervisningen ved at snakke med eleverne om, at de ændringer, der sker, er helt naturlige, at man udvikler sig forskelligt og hvilke funktioner kroppen egentlig har. Det fortæller både psykolog Margrethe Brun Hansen, antropolog Jeppe Hald fra Sex & Samfund og formanden for Danske Skoleelever.
Derudover kan en løsning være, at eleverne får bedre undervisningsmateriale. Eleverne vil ikke i bad, fordi de kun ser perfekte kroppe, og derfor føler sig forkerte. Derfor kan det hjælpe, hvis eleverne får lov til at se forskellige pubertetskroppe i undervisningsmaterialet fremfor voksne kroppe.
Det kan være 100 forskellige kroppe i badetøj eller illustrationer af forskellige intime dele, sådan som de ser ud i puberteten. Det ville kunne hjælpe eleverne med at forstå, at man ser forskellige ud, ingen er perfekt og dermed hjælpe dem til at turde at gå i bad, da de ved, at alle ser forskellige ud, og der ikke er noget, der er forkert.
“Generelt synes jeg, at vores undervisningsmateriale skal afspejle det sted, vi er i livet,” fortæller Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever.
Hun siger også, at en anden måde eleverne kan få set forskellige kroppe på, kunne være ved at tage en tur i svømmehallen eller på stranden, som en del af undervisningen.
Anebine Danielsen fra Dansk Skoleidræt fortæller også, at bedre kommunikation mellem forældre og lærere kan være med til at løse problemet. Forældrene skal forstå, hvorfor det er vigtigt, at deres børn går i bad. Når de ved, at det kan give deres børn dårlig selvtillid, sænke deres trivsel og give dem et helt forkert selvbillede, hvis de ikke går i bad, er der ingen forældre, der ikke vil samarbejde med skolen om, at få børnene i bad.
Det bakkes op af Marie Holt Hermansen.
“Så kan forældrene også være dem, der lige spørger en ekstra gang, om vi elever har husket håndklædet.”
En velkendt problematik hos læreruddannelsen
Problemet er velkendt på læreruddannelsen i Aarhus.
Eleverne får ikke konkret undervisning i problemet, men det bliver diskuteret som case. Specielt når eleverne har været i praktik, og selv har oplevet problemet. Det fortæller Anette Bloch, lektor i idræt på VIA i Aarhus.
Ifølge Anette Bloch er det dog ikke udelukkende idrætslærerne, der har ansvaret for problemet, selvom det er dem, der står med det i dagligdagen.
Hun appellerer til, at det skal være en del af hele skolen. Det kan lige så godt være noget man snakker om i Samfundsfag, Dansk eller Matematik.
Derudover er det vigtigt, at man tør tage problemet med videre til de efterfølgende timer, hvis man ikke nåede det i idrætsundervisningen.
“Det behøver ikke være så firkantet, men det kræver, at man som lærer tør stå fast, når forældrene stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke havde matematik den dag,” fortæller Anette Bloch.
Det er vigtigt at starte tidligt
Bloch siger også, at sammenhæng i idrætsfaget gennem alle klassetrin ville være gavnligt, men at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan i øjeblikket.
“Lige nu har vi et uddannelsessystem, hvor man enten bliver indskoling- og mellemtrinslærer eller mellemtrin- og udskolingslærer. Derfor er der ikke en kontinuerlig sammenhæng fra indskoling til udskoling. Det kunne være gavnligt at have en sammenhæng i idrætsfaget fra 0 til 9. klasse”, siger hun.
Det bliver dog ændret til august, hvor man igen bliver uddannet idrætslærer fra 0-9. klasse, det er dog stadig vigtigt, at skolerne også sørger for, at lærerne så har klasserne fra 0-9., hvis det skal afhjælpe problemet.
Formand for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, er enig.
“Det er vigtigt, at lærerne har en fælles front og er enige med hinanden, især internt på skolerne, så man skal følge de samme regler,“ siger hun.
Det handler altså om at få skabt en rød tråd i idrætstimerne gennem hele skolegangen, og at idrætslærerne og hele lærerteamet generelt snakker sammen og har en fælles holdning.
Anebine Danielsen fra Dansk Skoleidræt bakker op om det og fortæller også, at det er vigtigt at starte i de små klasser.
“I de små klasser synes de, det er sjovt at gå i bad. Jeg tror ikke du har nogen elever i 1. og 2. klasse der ikke vil gå i bad, fordi de synes, deres krop er forkert,” fortæller hun.
Det er det, der skal fortsætte hele vejen op gennem de forskellige klassetrin, så man kan have det sjovt i omklædningsrummet, også i udskolingen.
Hensyn til individet
Man kommer ikke udenom, at der altid vil være nogen børn, der har særlige behov. Nogen skal have ekstra hjælp til matematikken, skal til talepædagog, har måske ikke lige fået lavet sine lektier på grund af sygdom eller noget helt tredje. Det er alt sammen noget, vi er vant til at tage hensyn til.
Anebine Danielsen fra Dansk Skoleidræt fortæller, at det er vigtigt, at idræt bliver på samme måde. Det kan være der er en særlig årsag til, at eleven ikke vil i bad den dag.
Der er det vigtigt, at man er fleksibel og tager en snak med eleven om, hvorfor de ikke vil i bad netop i dag, og lytter til elevens behov. Hun fortæller, at det også kan være et godt redskab til at tage eleverne med på råd og sige “det er ikke muligt, at du slipper for at komme i bad efter idræt, men hvordan kan vi så løse det, så du kan være i det?,” på den måde får man også inddraget eleverne i beslutningerne.
”Piger, der har menstruation vil tit gerne bade for sig selv. Det kan jeg faktisk godt forstå. Det handler rigtig meget om at have dialog med eleverne. Nogle steder kan man også lave nogle små løsninger og sige, du må gå fem minutter før eller efter alle andre,” fortæller Anebine Danielsen, der selv har været idrætslærer i udskolingen.
Fællesbadet er altså vigtigt, men det er elevernes behov også. Badet er en vigtig del af trivslen og opdragelsen i folkeskolen, men det er også vigtigt at tage hensyn til den enkelte elev og finde en løsning, der passer både til eleven, forældrene og skolen.